En kvinde fandt hurtigt ud af, at man ikke skal spørge sin femårige søn om hans holdning til en ny kjole, hvis man ikke vil have et ærligt svar. Det skriver The Sun.
Kvinden havde iført sig en ny kjole, hun havde købt, og besluttede sig for at spørge sin femårige søn, hvad hans holdning var til den. Og der er ingen tvivl om, at hun fik hans holdning at vide.
"Kan du lide den?" spørger hun i starten af en video, som hun selv har valgt at dele på det sociale medie TikTok.
"Ja. Der er bare det, at ryggen ikke ser så pæn ud, fordi snorene er som kaninører," svarer han.
"Jeg ved det godt. Jeg bandt dem ikke særlig pænt, for jeg prøver den bare lige nu. Men kan du lide den?" siger hun tilbage til sin søn.
"Ja. Forsiden. Men jeg kan se dine bryster, fordi dine bryster er på den side og dine bryster er på den side. Og jeg kan se den tykke 'hvidhed' af din ting," lyder det fra den lille dreng.
"Nåh. Min sports-bh?" spørger hun.
"Ja, jeg kan stadig se det, så," svarer han derefter.
Da hun spørger, om han ikke synes, at det 'ser pænt ud' med hendes sports-bh på, svarer han: "Nej, det gør det ikke."
"Jeg prøver den jo bare på. Kan du lide stilen?" spørger hun, da hun tilsyneladende gerne vil have ham til at holde fokus på kjolen.
"Du burde bare sælge den, for jeg kan se din bh," svarer han.
"Jeg har ikke tænkt mig at have denne specifikke underbeklædning på under min kjole. Jeg skifter den. Jeg prøver den bare på," siger hun derefter.
Det får hendes søn til at trække på skuldrene, for derefter at vende tilbage til at tegne, som han var i gang med inden. Han siger dog først: "Nåh. Så kan jeg godt lide den."
I kommentarfeltet til videoen, der er blevet set næsten 850.000 gange, og har fået mere end 100.000 likes, er der flere, der har givet udtryk for, at de morer sig gevaldigt over den lille dreng.
"Griner højt. Du skal bare sælge den," skriver en person, mens en anden skriver:
"Jeg mener... Du spurgte om hans mening, og for fanden, hvor han leverede. Han var ærlig og ikke dømmende. Jeg kan lide det."
"Ja, jeg forstår, men jeg vil gerne have denne lille fyr til at være min stylist," lyder det fra en tredje, hvortil moderen selv svarer: "Han er afgørende for mine shoppingture, haha."